
Faglighed i øjenhøjde
Mød vores erfarne rådgivere, der kombinerer viden med nærvær og engagerer sig i at gøre en forskel for kommuner, organisationer og mennesker.
.png)


Bærdygtighed
Progression
Faglighed

Faglighed, hjerte og samarbejde
Teamet hos Sustina forener solid erfaring med et stort hjerte for social retfærdighed og juridisk præcision. Vi tror på, at respekt og dialog danner grundlaget for udvikling, og vi arbejder målrettet for at skabe tillid og værdi i alle vores relationer – både internt og eksternt.
Mød menneskene bag Sustina – engagerede specialister, som hver dag gør en forskel for vores kunder og samarbejdspartnere.
Vores Team
Rikke Holst

Direktør
Om mig som Direktør
Jeg arbejder for at skabe helhedsorienterede og bæredygtige indsatser for udsatte børn og familier. Samtidig understøtter jeg sociale organisationer og fagpersoner med rådgivning inden for lovgivning, metode og faglig praksis. Med solid erfaring fra myndighedsområdet bidrager jeg til kvalitetssikring og implementering af ny lovgivning – både i sagsbehandlingen og i den organisatoriske udvikling. Mit arbejde bygger på klare rammer, etik og faglighed. Jeg lægger vægt på tillidsfulde samarbejdsrelationer og respekterer de forskellige perspektiver, der indgår i det sociale arbejde. Gennem tværfagligt samarbejde og respektfuld dialog omsætter jeg kompleks jura til konkrete, brugbare løsninger med mennesket i centrum. Jeg motiveres af at skabe meningsfulde indsatser, der reelt gør en forskel — både for det enkelte menneske og for de systemer, der skal understøtte udvikling. For mig handler socialt arbejde ikke kun om paragraffer, men om relationer, retfærdighed og muligheden for forandring. Jeg ser det som en kerneopgave at bygge bro mellem jura, praksis og mennesker – og at sikre, at både indsatser og systemer bliver ansvarlige, virksomme og bæredygtige over tid.
Erfaring & Uddannelser
-
Afdelingsleder og tidligere faglig koordinator i Aalborg Kommune
-
Bachelor i Jura, Aarhus Universitet, 2012
-
Diplomuddannelse i Børn og Unge, UCN, 2019
-
Stor erfaring med personaleledelse og strategisk udvikling
-
Dygtig til implementering af ny lovgivning og metodeudvikling
-
Arbejdet med kvalitetssikring og støtte til børn og familier i sårbare positioner
-
Relevant erfaring med integrationsområdet og støtte til flygtningebørn
.
Lise Dalsgaard

Psykolog
Om mig som psykolog
Jeg er autoriseret psykolog, uddannet ved Aalborg Universitet i 2015. Jeg er på vej mod at blive specialist i klinisk børne- og ungepsykologi. Jeg brænder for den helhedsorienteret og systemiske måde at arbejde med mennesker og familier på, hvilket er det, der gennemsyrer hele Sustinas DNA, og derfor er jeg landet netop her. Jeg har over 10 års erfaring med at hjælpe børn og familier i udsatte positioner eller under perioder med svære livsomstændigheder. Gennem hele mit arbejdsliv har jeg arbejdet med udsatte børn, unge og familier først i privat regi og senere i kommunen. Jeg har ydermere været med til at lede, kvalificere og supervisere socialfaglige teams. Jeg drives af, at få lov til at arbejde helhedsorienteret og få muligheden for at tænke ud af boksen og tilpasse behandlingen, så den imødekommer det enkelte barns eller families behov. Hos Sustina tilbyder jeg samtaler med forældre, børn og pårørende, der har brug for støtte og hjælp til udvikling, så familien kan finde nye forståelser, fælles sprog og udvikle strategier til håndtering af deres udfordringer. Jeg har desuden erfaret, at der ofte er brug for hjælp til at finde en vej i den svære balancegang mellem egne og andres specifikke behov. Derudover har jeg i de seneste år arbejdet med børn, unge og familier udsat for massivt omsorgssvigt og traumer såsom seksuelle overgreb, psykisk og fysisk vold. Alle disse erfaringer bærer jeg med i mit arbejde hos Sustina, hvor jeg udover behandling også varetager supervisionsopgaver, undervisning og ledelsessparring. Jeg er grundlæggende uddannet og præget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tænkning, men har de senere år uddannet mig inden for det Narrative område og nyligst uddannet mig i Tilknytningsorienteret terapi. Jeg anvender de nævnte metoder eklektisk med udgangspunkt i det enkelte menneske, familie og problemstilling.
Erfaring & Uddannelser
-
Uddannet psykolog fra Aalborg universitet 2015
-
Autoriseret i 2017
-
På vej mod specialist i klinisk børne og unge psykologi
-
Kursus i kognitiv adfærdsterapi 2019
-
Uddannet i Narrativ terapi med traumer 2021
-
Uddannet i Tilknytningsorienteret terapi 2022
-
Superviseret tværfaglige teams siden 2016
-
Div. kurser i supervisionsmetoder
-
Arbejdet med traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi siden 2022
-
Erfaring med børn og unge med ADHD, autisme, tilknytningsforstyrrelser og komorbiditet
-
Erfaring med traume- og krisebehandling samt udredning heraf
-
Arbejdet med systemisk familiebehandling siden 2015
Bettina Bødker

Familiebehandler
Om mig som familiebehandler
Jeg brænder særligt for forbyggende indsatser i hjemmet, fordi det er her, hverdagen leves og hvor de små justeringer kan skabe store forandringer. Når vi sætter tidligt ind og arbejder med trivsel og samspil i familiens egne rammer, kan det ofte forebygge mere alvorlige problemer senere hen. Vi kan give både børn og forældre bedre forudsætninger for at lykkedes sammen. Min tilgang er systemisk, helhedsorienteret og altid med fokus på ressourcer og relationer. Jeg er uddannet pædagog og familierådgiver med certificering i KRAP og LOW Arousal, hvilket er to elementer der er essentielle i mit arbejdet med familier. Vi tror på, at alle familier rummer styrker, potentiale og at forandring bedst sker i trygge tillidsfulde relationer. Med en professionel og neutral tilgang hjælper jeg med at skabe struktur, forståelse og nye måder at være sammen på. Det handler ikke om at pege fingre – men sammen om at finde veje, hvor alle i familien bliver hørt og får mulighed for at udvikle sig. Jeg kan være med til at styrke relationer, mindske stress og skabe mere ro og glæde i hjemmet. Jeg møder altid mennesker med nysgerrighed, respekt og faglighed – og tilpasser min indsats til den enkelte families behov og ønsker. Sustinas og mit mål er at skabe varige, meningsfulde forandring, der styrker trivsel, samspil og livskvalitet.
Erfaring & Uddannelser
-
Uddannet pædagog og familierådgiver, BlackBird Institute
-
Certificeret i KRAP, ICDP niveau 1, Low Arousal og Neurofeedback
-
Over 15 års erfaring som pædagog, familierådgiver
-
Arbejder helhedsorienteret med ressource- og relationsbaseret tilgang
-
Stærk i processtyring, observation og medarbejderfeedback
-
Erfaring med udvikling og gennemførelse af læringsforløb for personale
-
Trives i omskiftelige miljøer og skaber overblik og ro
-
Specialiseret i tilknytning og relationsarbejde i familierådgivning
.
Maria Lomholt

Familiekonsulent
Om mig som familiekonsulent
Jeg har over 20 års erfaring som pædagog og faglig leder med baggrund i både almen- og specialområdet, hvor jeg har arbejdet med børn, unge og familier i sårbare og komplekse livssituationer. Mit arbejde tager afsæt i en relations- og ressourceorienteret tilgang, hvor jeg tror på, at forandring sker gennem tillid, anerkendelse og fagligt nærvær. Jeg er b.la uddannet i ICDP niveau 1, 2 og 3. En pædagogisk tilgang til at støtte børn og fremme en positiv udvikling gennem styrkelse af relationen mellem barnet og dets omsorgsgiver. Fokus er at skabe udviklingsstøttende samspil, hvor barnet mødes med empati, forståelse og tydelighed. Jeg arbejder mentaliserende og systemisk med blik for hele familiens situation og ressourcer og har særlig erfaring inden for Autisme, ADHD, traumer, sorg og tilknytning. Mit valg om at arbejde hos Sustina udspringer af et ønske om at kunne forebygge, støtte og udvikle familier i netop deres livssituation. Jeg brænder for at skabe trygge, udviklingsfremmende relationer, som kan gøre en reel forskel både for børn og deres voksne. Jeg tror på, at reel forandring sker, når vi møder mennesker med anerkendelse, nysgerrighed og tillid og det er netop det, jeg brænder for i mit arbejde som familiekonsulent.
Erfaring & Uddannelser
-
Uddannet pædagog med diplomuddannelse i ledelse, VIA University College (2017)
-
Specialiseret i neuropædagogik og neuropsykologi
-
ICDP-niveau 1, 2 og 3 certificeret
-
Over 10 års erfaring som faglig leder og pædagogfaglig koordinator i dagtilbud
-
Stærk i udvikling og implementering af pædagogiske strategier
-
Bred erfaring med undervisning, supervision og koordinering af læringsmiljøer
-
Vant til tværfagligt samarbejde og forældrevejledning
-
Kompetencer inden for traumehåndtering, specialpædagogik og arbejde med diagnoser
.
Vision
Sustina ønsker at skabe rammer, hvor mennesker ikke blot får støtte, men også får mulighed for selv at fastholde en bæredygtig udvikling.
Vi mener, at holdbare løsninger opstår gennem forståelse for både kontekst, relationer og udvikling – og dermed baner vejen for en ny form for forebyggelse.

.png)




Vores Fundament
Sustina er mere end et navn – det er vores løfte om at skabe bæredygtige forandringer for børn, unge og familier.
Vi arbejder systemisk og målrettet for at styrke mennesker til at mestre deres egen udvikling og skabe varige resultater.

.png)




Ordentlighed
Vi behandler alle med respekt og handler med etisk ansvarlighed – uanset situationen.
Kvalitet
Vi leverer veldokumenterede og fagligt gennemarbejdede indsatser, som skaber værdi og udvikling.
Gennemsigtighed
Vi er åbne om vores metoder, processer og resultater – fordi ærlig kommunikation bygger tillid.
Kerneværdier
Det er vores grundlæggende værdier der viser vejen både etiske og medmenneskeligt. Vi tror på, at stærke relationer gør en reel forskel, derfor møder vi mennesker med respekt, tilstedeværelse og faglig integritet. Vi arbejder ud fra tre kerneværdier: Ordentlighed, kvalitet, og gennemsigtighed.

